Relativ Væksteffekt - spørgsmål

Q&A om DBU’s arbejde og studie af Relativ Væksteffekt (RVE)

Herunder finder du svar om Relativ Væksteffekt på et spørgsmål du måske sidder med. Siden er dynamisk og som studiet strider frem vil flere temaer finde vej.

Brænder du inde med et spørgsmål du ikke lige kan få svar på her er du velkommen til at skrive til Projektansvarlig Rasmus Porse på – email: rapo@dbu.dk


Hvad er relativ væksteffekt?

 

RVE Kurve

Unge atleter begynder deres vækstspurt på forskellige tidspunkter, hvilket illustreres i figuren herover. For drenge kan der blandt 12-16-årige være helt op til 4 års forskel i den biologiske udvikling blandt spillere, der er født i samme årgang. Forskellene i timingen af spillernes vækstspurt forårsager relativ væksteffekt, hvor spillere der kommer sent i vækstspurt, vil være midlertidigt bagefter deres jævnaldrende.

Et konkret eksempel på de midlertidige forskelle, som opstår grundet den relative væksteffekt illustreres herunder med de to nuværende belgiske landsholdsmålmænd Thibaut Courtois og Koen Casteels. 

Thibaut Courtois Og Koen Casteels Børn (1) Private photo - KBVB

På første billede her til venstre ses de to keepere til U15 Talent samling i Belgien med en stor vækstforskel.

Det næste  billede til højre som færdigudvoksede A-landsholdsspillere ved seneste slutrunde.

Thibaut Courtois Og Koen Casteels Voksne (1) Getty Images

 

Hvad er DBU’s projekt ”Relativ Væksteffekt”?

Projekt ”Relativ Væksteffekt” er et 2-årigt pilotprojekt, som har til formål at generere viden og erfaringer om relativ væksteffekt i dansk fodbold. Med projektet ønsker DBU at indsamle viden om, hvad den relative væksteffekt betyder for spillere og trænere i dansk fodbold. Ligeledes vil forskellige turneringstiltag med fokus på matchning efter relativ vækst blive afprøvet.

 

Hvilke forskelle opstår mellem spillere i samme årgang med forskellig relativ vækst?

Forskning viser, at den relative væksteffekt giver midlertidige fordele til spillere i en fodboldårgang, der kommer tidligt i vækstspurt sammenlignet med spillere, der kommer sent i vækstspurt. Spillere der kommer tidligt i vækstspurt, er i en periode både højere, tungere, stærkere og har bedre udholdenhed end spillere der kommer sent i vækstspurt (Gouvea et al., 2016).

Forskellene er særligt fremtrædende i U13-U15 årgangene, hvor det i fodboldkampe kommer til udtryk, ved at spillere med tidlig vækstspurt har højere topfart, er i stand til at løbe længere med høj intensitet, er i stand til at lave flere højintense løb og har flere succesfulde bolderobringer. relativ væksteffekt har således den konsekvens, at fodboldspillere som kommer tidligt i vækstspurt midlertidigt i nogle år, har bedre forudsætninger for at lave iøjnefaldende præstationer, fordi deres biologiske udvikling er foran deres jævnaldrende. Ligeledes vil de spillere der kommer sent i vækstspurt i nogle år have dårligere forudsætninger for at lave iøjnefaldende præstationer, fordi deres biologiske udvikling er bagefter deres jævnaldrende.

 

Hvordan måler man relativ vækst?

En belgisk gruppe af forskere har udviklet en algoritme som kan estimere spilleres relative vækst (Mirwald et al., 2002). Algoritmen kræver kendskab til følgende mål på spilleren:

  • Fødselsdato
  • Måledato
  • Højde
  • Siddehøjde
  • Vægt

Målingerne kan foretages på 1-2 minutter, og når de sættes ind i algoritmen, giver det et stærkt estimat på, hvornår spilleren når toppunktet i sin vækstspurt kaldet Peak Height Velocity (PHV).

 

Hvordan foregår målingen?

DBU har talt med flere fageksperter og børnepsykologer, og ud fra deres råd lavet en række anbefalinger til en tryg ramme for at foretage målinger ude i de enkelte klubber, der sikrer en tryghed for det enkelte barn og sætter barnets velbefindende i centrum. Det betyder blandt andet at vi anbefaler, at alle målinger foregår i et lukket rum, hvor kun de relevante personer har adgang.

Hele seancen foregår i en dialog med udgangspunkt i at sikre en god og tryg oplevelse og dialog med det enkelte barn, og i en ramme, hvor barnet også har muliged for en klubperson til at være tilstede.

Det er kun det samlede tal, der udgør PHV-målingen, der benyttes og derfor gemmes ingen andre data, og gøres heller ikke offentlige

Vi foretager målingen, fordi vi tror på, at det er vigtig viden for spilleren for at give dem de bedste forudsætninger for at få udfordrende og succesfulde oplevelser i dansk fodbold. Vi gør det for spillerens skyld, fordi man skal have retfærdige muligheder i dansk fodbold, uanset hvornår man kommer i vækstspurt og hvornår på året man er født. Vi ser målingen som en nødvendighed, for at kunne hjælpe spilleren bedst muligt.

Hvad er forskellen på relativ væksteffekt og relativ alderseffekt?

Allerede i dansk børnefodbold observeres en tendens til, at der er flere spillere som er født tidligt på året end sent på året. Denne tendens beskrives som den relative alderseffekt, som giver spillere der er født tidligt på året fordele sammenlignet med spillere født sent på året.

Udgangspunktet for relativ alderseffekt er altså forskelle i fødselsdato mellem spillere, der spiller i samme årgang. I ungdomsfodbold indtræder yderligere en effekt, relativ væksteffekt. Relativ væksteffekt opstår som beskrevet som konsekvens af, at vækstspurten hos unge fodboldspillere indtræffer på forskellige tidspunkter. I ungdomsfodbold er der således to effekter at være opmærksom på; relativ alderseffekt og relativ væksteffekt.

 

Hvorfor er det vigtigt at kende spilleres relative vækst?

Der er et klart formål ved at fokusere på relativ væksteffekt i dansk fodbold: Vi vil undgå at miste fremtidens fodboldspillere. Indenfor talentudvikling eksisterer den præmis, at der er et begrænset antal pladser. Her er det nødvendigt at få blik for spillernes relative vækst for at undgå fravalg af spillere med et stort potentiale, som endnu ikke er synligt pga. relativ væksteffekt.

På talentakademier rundt omkring i verden ses, at det er spillere som tidligt kommer i vækstspurt, der identificeres som talentfulde. Modsat identificeres nærmest ingen spillere med sen vækstspurt som talentfulde (eg. Zuber et al.,2016). I dansk fodbold skal der være en vej for alle spillere, uanset hvornår de kommer i vækstspurt. Kendskab til relativ væksteffekt er essentielt for at sikre dette. Ligeledes giver det mulighed for at få indblik i, hvilke spillere der tidligt kommer i vækstspurt og har midlertidige fordele. Det er afgørende viden for at kunne matche dem bedst muligt gennem de år, hvor de er foran spillerne i deres egen årgang.

På tværs af dansk fodbold ser man også et frafald, når relativ væksteffekt opstår. Det er uvist hvad forskelle i relativ vækst betyder for spilleres trivsel og motivation for at fortsætte med at spille fodbold. Dette undersøges gennem projekt ”Relativ Væksteffekt”.

 

Hvad er projektets bidrag til dansk idræt?

Udfordringerne ved relativ væksteffekt er ikke isolerede til at være aktuelle i fodbold. I øvrige idrætsgrene, hvor atleter konkurrerer i årgange, og det er en fordel at være højere, hurtigere eller stærkere end sine jævnaldrende er relativ væksteffekt ligeledes en relevant problematik.

På tværs af dansk idræt ses et frafald blandt 13-15-årige. Det er de samme årgange, hvor den relative væksteffekt er mest aktuel. Ved at stille fokus på relativ væksteffekt ønsker vi i DBU at generere viden og erfaringer, der ikke blot er nødvendige for at skabe fremdrift i dansk fodbold, men som er til gavn på tværs af dansk idræt.

 

Hvilke forhold tager relativ væksteffekt ikke højde for?

Udgangspunktet for relativ væksteffekt er alene hvor langt spillere er i deres biologiske udvikling. Studier som eksempelvis Cobley et al. (2009) viser ligeledes, at der er forskel i den kognitive udvikling mellem spillere i samme årgang. Det er ubelyst om der er en sammenhæng mellem spilleres relative vækst og deres kognitive udvikling. Projekt ”Relativ Væksteffekt” orienterer sig derfor kun mod forskelle i fodboldspilleres biologiske udvikling.

 

Hvorfor er Relativ væksteffekt vigtig også i breddefodbolden?

Konsekvenserne af den relative væksteffekt er ukendte i dansk idræt, og projektets formål er at generere viden og erfaringer om relativ væksteffekt i dansk fodbold. Som et led i dette projekt undersøges i samarbejde med DBU Sjælland og DBU’s ungdomsgruppe, hvad den relative væksteffekt betyder for unge fodboldspilleres trivsel og motivation for at fortsætte med at spille fodbold.

I dansk fodbold oplever vi et frafald blandt ungdomsspillere. Det er uvist, hvorvidt den relative væksteffekt er årsag til frafald.

For at blive klogere har DBU i samarbejde med DBU Sjælland oprettet en ny U13 turnering i dansk fodbold. Turneringen er den første af sin slags, og har den regel at U14-spillere med sen vækstspurt må deltage. Formålet er at få viden og erfaringer om, hvad det betyder for spillernes trivsel og motivation, hvis de i højere grad matches efter biologisk udvikling frem for kronologisk alder. Det vil være gratis at deltage i turneringen.

DBU Sjælland udbyder i foråret og efteråret 2022 to ekstra U13-turneringer. En U13-turnering for 6-8 række 1-2 hold og en U13-turnering for 6-8 række 3-4 hold. I turneringerne eksisterer den specifikke regel, at U14-spillere der kommer sent i vækstspurt (måles af DBU – læs herunder) får dispensation til at spille med i U13-turneringen. Turneringen afvikles samtidig med den eksisterende turnering og vil resultere i 5-7 ekstra kampe. Oplægget fra DBU og DBU Sjælland er, at kampene spilles på hverdagsaftener og at klubberne selv planlægger kamptidspunkter. Det vil være oplagt, at disse kampe erstatter en træningsdag i klubberne.


Litteratur

Cobley, S., McKenna, J., Baker, J., & Wattie, N. (2009). How Pervasive Are Relative Age Effects in Secondary School Education? Journal of Educational Psychology, s. 520-528.

Gouvea, M., Cyrino, E., Ribeiro, A., da Silva, D., Ohara, D., Valente-dos-Santos, J., . . . Ronque, E. (2016). Influence of Skeletal Maturity on Size, Function and Sport-specific Technical Skills in Youth Soccer Players. International Journal of Sports Medicine, s. 464-469.

Mirwald, R. L., Baxter-Jones, A. D., Bailey, D. A., & Beunen, G. P. (2002). An assessment of maturity from anthropometric measurements. Medicine & Science In Sports & Exercise, s. 689-694.

Zuber, C., Zibung, M., & Conzelmann, A. (2016). Holistic Patterns as an Instrument for Predicting the Performance of Promising Young Soccer Players - A 3-Years Longitudinal Study. Frontiers in Psychology, s. 1-10.