Relativ Alders Effekt

OPBYGNING OG VORES FORVENTNINGER TIL DIG

HOVEDTEKST MED LINKS

Området indledes med en hovedtekst.
Ud over hovedteksten finder du 2 links

  • Playmaker artikel og podcast: Hvordan bremser vi skævvridningen i talentudviklingen?
  • Uddrag af bacheloropgave: Et casestudie af Golden League med fokus på relativ alderseffekt i dansk børne- og ungdomsfodbold.

Vi forventer du har forberedt hovedteksten og indholdet i de 2 links.

 

SUPPLERENDE OM VIDENSOMRÅDET RAE

Under hovedteksten finder du en supplerende boks.

Indholdet i boksen indeholder supplerende viden eller/og input fra den hverdag man møder.

Formålet er at perspektivere og nuancere vidensområdet yderligere.

Vi forventer ikke, at alle har forberedt indholdet i den supplerende boks.

 

HOVEDTEKST - RELATIV ALDERSEFFEKT (RAE)

HVAD ER RELATIV ALDERSEFFEKT?

  • Relativ alderseffekt (RAE) blev første gang identificeret i 1985 i canadisk ishockey. Siden er RAE fundet på tværs af adskillige sportsgrene. Herunder fodbold.
  • RAE betyder, at spillere født tidligt på året identificeres som talentfulde i højere grad end spillere født sidst på året.
  • RAE er til stede både i dansk bredde- og elitefodbold.
  • RAE er til stede allerede i dansk U10 fodbold.
  • RAE ses også i skolesystemet, hvor elever født tidligt på året før de bedste karakterer.

RAE er tilstedeværende på tværs af europæisk fodbold. Eksempelvis i Belgien hvor man før 1997 opdelte årgange fra 1.august til 31. juli. Da havde spillere født fra august til oktober størst mulighed for at blive vurderet som talentfulde, mens det efter overgangen til rene årgange ændrede sig til, at spillere født i årets første kvartal har størst mulighed for at blive identificeret som talentfulde. RAE fører til en overrepræsentation af spillere født først på året på de bedst rangerede børne- og ungdomshold i Danmark.

 

HVORDAN OPSTÅR RAE?

  • Trænere: Er ikke i stand til at vurdere potentiale over præstation.
  • Turneringsstruktur: Animerer til at trænerne fokuserer på resultater og fører til, at trænerne vælger de spillere, der skaber størst effekt i øjeblikket.
  • Klubkultur: Trænerkollegaer og klubledelse anerkender trænere ud fra hvilke resultater han/hun skaber.

RAE opstår som konsekvens af, at fysisk modenhed forveksles med talent og herigennem favoriseres spillere som midlertidigt er større, stærkere og hurtigere og dermed mere konkurrencedygtige. Det fører til, at spillere født tidligt på året udtages til de bedste hold, hvor de får de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Eksempelvis gennem flere træningspas, dygtigere trænere, adgang til bedre faciliteter etc.

 

HVAD ER UDFORDRINGEN VED RAE?

  • Manglende retfærdighed – ikke lige muligheder for alle.
  • Overser talentfulde spillere, som er født sent på året.
  • Udvælger spillere som har mindre potentiale, men stærk fysik/mentalitet på selektionstidspunktet.
  • Frafald blandt fravalgte spillere

RAE tydeliggør, at spillere født i årets sidste måneder har dårligere muligheder for at komme til at spille fodbold på højeste niveau på grund af deres fødselsdato. For dansk fodbold er det en udfordring, at vi identificerer spillere, som er langt fremme fysisk og mentalt på selektionstidspunktet som talentfulde, mens spillere, som er mere talentfulde overses, blot fordi deres fysik og mentalitet er dårligere udviklet på selektionstidspunktet. Dette fører til, at potentielt talentfulde spillere stopper med at spille fodbold, fordi de overses, mens spillere, der i første omgang vurderes som talentfulde, viser sig ikke at være lige så dygtige, når deres fysiske og mentale forspring indhentes af de øvrige.

 

HVAD VED VI OM RAE i BØRNEFODBOLD?

Det er en udfordring at undersøge RAE på tværs af dansk børnefodbold, bla. fordi der ikke er krav om holdkort før U12.

RAE er dog påvist i turneringskonceptet Golden League samt i SU-rækken. I uddraget af bacheloropgaven vil du kort blive præsenteret for opgavens vigtigste pointer omkring RAE i børnefodbold.

 

LINKS TIL FORBEREDELSE

MEDIANO: ARTIKEL OG PODCAST

"Hvordan bremser vi skævvridningen i talentudviklingen?"

Klik HER

 

UDDRAG AF BACHELOROPGAVE

"Et casestudie af Golden League med fokus på relativ alderseffekt i dansk børne- og ungdomsfodbold"

Klik HER

Bemærk: Du kan læse hele opgaven i boksen med supplerende om RAE.