Kommunikation mellem træner og hold i facebookgrupper og Kampklar

Bør vi bruge Facebook og KampKlar i en træningsgruppe?

Argumenter for+

Facebook kan med fordel anvendes til at skabe mere synergi og interesse omkring det at spille fodbold. Dvs. fx i form af billeder fra holdets aktiviteter, som flere kan byde ind med.  

Det er hurtigt og let tilgængeligt at kommunikere via eks. Facebook, og mange er der i forvejen, så det er et sted, folk i forvejen tjekker for beskeder mv. 

KampKlar kan bruges til at gøre det lettere at kommunikere med spillere og forældre og for trænere administration omkring holdet.  Spillere, holdkontakter og DBU-kampe bliver automatisk serveret i App’en.  Som spiller/forældre kan man bruge Kampklar til at: 

  • Tilmelde dig til kamp, træning og opgaver  
  • Se kontaktoplysninger på holdets trænere, spillere og kontaktpersoner  
  • Modtage notifikationer fra Fodbold app'en, fx når du inviteres til kamp 
  • Få dit eget personlige overblik over dit barns, dine børns aktiviteter 
  • Byde ind på opgaver omkring holdet 
  • Få adresseliste på holdet  
  • Eksportere dine aktiviteter via iCal til din egen kalender 
Argumenter imod+

Ikke alle forældre er på Facebook og har derfor ikke adgang til informationen ad denne kanal.  

Det er ikke hensigtsmæssigt når en facebookgruppe med en årgang bliver brugt som medlemshåndtering ved siden af klubben. Dvs. at trænerne har 17 spillere + forældre med sig, mens klubben kun har 10 spillere oprettet i Kluboffice på kontingent.  

Kommunikationen kan let drukne i andre informationer, ligesom det måske næsten er for let at kommentere og ytre sig ad denne kanal, hvilket gør, at træneren eks. risikerer at stå til rådighed 24/7. Det er endvidere svært for klubledelsen at følge med i kommunikationen på de enkelte hold og årgange. 

Stillingtagen/handlingsanvisning - tekst der kan overføres til børnepolitikken+

Regel: Retningslinjer for brug af Facebook og Kampklar 

Frivillige trænere har ret til fritid og til ikke altid at skulle være tilgængelig for spillere og forældre. Derfor er det klubbens holdning, at al skriftlig kommunikation foregår via KampKlar. Det er okay at oprette en billeddelingsgruppe på sociale medier, men træneren skal ikke være aktiv på gruppen ud over evt. småting. 

Al tilmelding til aktiviteter skal ske via Kampklar, så vi kan sikre, at alle spillere er indmeldt i klubben og alle spillere/forældre modtager aktivitetstilbuddene.  

FB må bruges til billeder af holdets aktiviteter og hurtige beskeder a la vi mangler X til at hjælpe til sociale aktiviteter. 

Når man som barn gerne vil ind i fodboldens fællesskab, har man ret til at blive en del af noget større og ret til at blive en del af hele fællesskabet dvs. også digitalt. Ethvert barn skal registreres og inkluderes i fodboldfællesskabet fra dag et både fysisk og digitalt, så barn/forældre oplever sig taget godt imod og så træneren på en nem og samlet måde kan administrere aktiviteter omkring holdet og vide at alle spillere/forældre modtager beskederne.