Generel kommunikation på de sociale medier (eksternt)

Hvad er klubbens holdning til benyttelse af sociale medier til ekstern kommunikation i forbindelse med udførelsen af et hverv i klubbens børnefodboldafdeling?

Argumenter for at bruge sociale medier+

Brug af sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, Tik-Tok osv. Kan være en effektiv måde at synliggøre klubbens fællesskab og sociale tiltag. 

Argumenter imod at bruge sociale medier+

Der er risiko for en skævvridning af promoveringen af de enkelte hold/årgange osv. i forhold til, hvor der er engagerede voksne til at varetage netop denne funktion. 

Konflikter eller uenigheder kan hurtigt blive blæst ud af proportioner i dialog og diskussion på sociale medier. 

Stillingtagen/handlingsanvisning - tekst der kan overføres til børnepolitikken+

Regel: Kommunikation på sociale medier (eksternt) 

Klubben vil gerne promovere det fællesskab og den glæde, som fodbolden skaber for børnene. Men det understreges, at de sociale medier ikke skal være platform for holdningstilkendegivelser eller diskussioner. Kun positive historier og en ordentlig og positiv tone accepteres. 

Det enkelte hold eller den enkelte årgang opfordres til at udpege en SoMe ansvarlig, som uploader historier til klubbens fælles eksterne side, så der kan sikres balance i promoveringen. 

Hvis holdet/årgangen har sin egen Instagram-konto, sikres fællesskabet og referencen til klubben gennem anvendelse af disse fælles # (#klubnavnfodbold #klubnavnbørnefodbold #klubnavnfællesskab)