OMRÅDEDRIBLINGER I GRIDS

OM ØVELSEN

I denne øvelse kan du præsentere spillerne for den specifikke færdighed – OMRÅDEDRIBLING.

Øvelsen er simpel så fokus er 100 % på at kende til og prøve færdigheden.

Du kan overveje at tilpasse øvelsen undervejs for at optimere spillernes forståelse og afprøvning af færdigheden. Men – øvelsen må ikke ende med at vare i meget lang tid.

 

FORMÅL OG MÅL

Formålet med øvelsen er at præsentere spilleren for udførelsen af færdigheden og instruktionsmomenterne – det er ikke formålet at træne færdigheden.

Målet er at spillerne kender til færdigheden, så de kan træne og øve den i øvelserne.

Derfor, skal øvelsestiden være kort med relativt få gentagelser pr. spiller.

 

ØVELSEN

Opstilling – se videoen.

8 spillere plus træneren. 1 bold til hver.

Bane med 9 grids – størrelsen på grids afgøres af dine spilleres færdigheder.
(der skal dog være plads til, at spillerne kan arbejde med små temposkift og flytte bolden rundt).

Forløb – Træneren, eller en spiller, viser en områdedribling, rytme, dreje, vende osv.

Spillerne gør det samme som træneren/spilleren.

VIGTIGT - hver "præsentations runde" skal være kort, så spillerne holder fokus.
Hellere færre fokuserede berøringer - end mange med halvt fokus!

 

TILPASNINGER

  • Du kan tilpasse øvelsen undervejs for at optimere spillernes afprøvning af færdigheden.
  • Øvelsen skal kun køre i kort tid med få gentagelser pr. spiller.
  • Målet med øvelsen er at præsentere spilleren for færdigheden – ikke træne den.

 

TRÆNERTIPS

  • Din opgave er at præsentere spillerne for færdigheden og hjælpe de spillere der evt. har store (afgørende) udfordringer med at udføre driblingerne eller huske temposkifte.
  • Du skal præsentere områdedribling med…
    • Inderside.
    • Snørebånd/vrist.
    • fodsål.
  • Du skal præsenter temposkift før/under/efter dribling. Hold fast i temposkiftet – det er vigtigt for spillerens succes når driblingen skal anvendes
  • Spillerne skal præsenteres for at ”se op” fra bolden, men også at holde øjnene på bolden.
  • Sørg for spillerne kommer godt rundt i hele deres grid.
  • Husk – spillerne skal bruge begge ben i løbet af øvelsestiden.
  • Husk – du skal ikke indlære færdigheden hos spillerne, du skal præsentere den for dem.
  • Hold øvelsen kort.

 

TILBAGE TIL TEMAFORSIDE