En Del af Noget Større-prisen - nominerede 2019

Edans Billede

Fodbold, dannelse og integration
Projektet Fodbold, dannelse og integration er nomineret til EDANS-prisen for deres samarbejde på tværs af lokale institutioner, der har til formål at integrere børn fra boligkvarteret i Lindholm i Nykøbing Falster. Ved at skabe et sammenhold i og omkring et fælles træningsmiljø har projektet formået at aktivere 45 børn, hvoraf 29 af dem efterfølgende er begyndt i en fodboldklub. Her er håbet at danne både børn og forældre, så de får kendskab og engagement i det danske foreningsliv.

Common Goal
Som verdens første fodboldklub har FC Nordsjælland valgt at gå med i projektet Common Goal. Dermed har de sagt ja til at donere 1% af stadionomsætningen og billetsalget til projektet, der støtter fodboldprojekter rundt om i verden, som understøtter FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Derudover har over halvdelen af klubbens ansatte valgt også at donere 1% af deres løn Common Goal. FCN viser med dette projekt, hvad professionel fodbold også kan.

Adam Holmegaard (HIK)
Fodbold er for alle. Det har HIK med Adam Holmegaard i spidsen sat fokus på ved at indgå et samarbejde med Pan Idræt. Her skal både foredrag og træningskampe for klubbens ungdomsspillere være med til at nedbryde fordomme om homoseksualitet i fodbold. Til den kommende påskecup er ønsket, at regnbuefarvede bolde skal rulle og være med til at sætte fokus og skabe debat om en af sportens store udfordringer.

Tornby World United
Kasper Bang agerer blæksprutte i Tornby IF’s projekt Tornby World United, som har til hovedformål at inkludere flygtningebørn fra skolens modtagerklasse. Her sørger Kasper for alt fra transport til mulig tolk, når der skal kommunikeres med forældrene hjemme. Projektet er et bevis på, hvordan foreningsfodbold kan være en indgang til det danske samfund og en mulig integrationsvej for flygtningebørn. I Tornby IF er børnene i dag blevet holdets stamspillere, der har fået kammerater, anerkendelse og succes gennem foreningslivet.

VINDEREN VIL BLIVE OFFENTLIGGJORT 24. FEBRUAR

STEM PÅ ÅRETS EDANS PRIS I FORMULAREN HERUNDER

Der kan kun afgives 1 stemme pr. person og gyldig e-mail. BEMÆRK: Din e-mailadresse benyttes kun i sammenhæng med denne specifikke afstemning og opbevares ikke efterfølgende.

ÅR MODTAGER  
2018 Randers FC’s arbejde med UEFA’s #EqualGame-kampagne  
2017 Projekt ’Fodbold Fitness ABC, After Breast Cancer’  
2016 Boldklubben Enghaven  
2015 Kamilla Kjeldsen  
2014 Peter Krustrup