- Jeg glæder mig til at få holdet samlet igen, når vi tager mod Færøerne. Det bliver den første test i forberedelserne frem mod EM til sommer. Færøerne er et kompetent hold, som ikke giver ved dørene, siger Åge Hareide.

I Herning skal landsholdet igen træne på den nye hybridbane, som blev indviet i efteråret, og det vækker glæde hos Hareide.

- Det er en rigtig god træningsbane og fine forhold i Herning, så det passer os rigtig godt at vende tilbage dertil. Vi var der også op til de vigtige kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland i november, og det endte jo meget godt, siger Åge Hareide.

Senest Herrelandsholdet spillede i Herning var tilbage i oktober 2018 i testkampen mod Østrig. Ved den lejlighed blev det til en flot 2-0 sejr, hvor Martin Braithwaite og Lukas Lerager stod bag scoringerne. Leragers mål blev i øvrigt kåret til årtiets bedste mål på Herrelandsholdet i en afstemning blandt fansene i december.

Kampen er samtidig starten på et spændende 2020 med EM og Nations League.

- Det bliver fedt endelig at tage hul på et vildt landsholdsår. Det er sjældent, at vi rent faktisk får lov til at se de danske drenge spille i Danmark, så det er fedt, at vi kommer ud i landet til de danske fans, siger DBU's fankoordinator Anders Hagen.

Billetter kan købes fra 110 kroner på billet.dbu.dk.