Det er dyrt for danske hold at deltage i udenlandske stævner Heldigvis giver DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964 hvert år en række klubber økonomisk støtte, så de kan deltage i stævner uden for landets grænser. I år har fonden hjulpet 18 klubber afsted til europæiske stævner i eksempelvis Italien, Irland, Holland og Spanien.

Brønderslev IF fra Nordjylland har søgt støtte til en udenlandsrejse for at skabe sammenhold på tværs af årgangen, efter at U13 og U-14-holdene er blevet slået sammen til ét hold. Deres største ønske er at komme på tur med klubbens nye sammenslåede hold.

Med hjælp fra fonden er det lykkes de nordjyske piger at komme til et stævne i Göteborg. Turen har gjort en verden til forskel, hvis man spørger holdets træner, Søren Svennum:

”Når jeg ser pigerne hygge sig med både gamle og nye holdkammerater, på sådan en tur, så er missionen lykkedes. Aldersspørgsmålet er et overstået kapitel,” forklarer Søren Svennum og peger på, at forventningens glæde forud for turen også har skabt øget sammenhold

DBU’s Ungdomsfond kan søges af klubber og hold, der har brug for økonomisk støtte. Desuden kan du også søge om bistand, hvis du som Mikkel Geer Kraul er kommet i nød på grund af sygdom.

Du kan læse mere om DBU’s Ungdomsfond her.

 

DBU’s Ungdomsfond af 18. maj 1964 har bevilget penge til følgende klubber i 2019:

  • Ulstrup IF – Støtte til fodboldtur til Italien
  • Gråsten Boldklub – Støtte til fodboldtur til Holland
  • Holmegaard GB – Støtte til fodboldtur til Italien
  • Hareskov IF – Støtte til fodboldtur til Holland
  • Hornslet IF – Støtte til fodboldtur til Spanien
  • Bording IF – Støtte til fodboldtur til Italien
  • Tranekær/Tullebølle IF – Støtte til fodboldtur til Kerteminde
  • Bruunshåb/Tapdrup IF – Støtte til fodboldtur til Spanien
  • Fjerritslev IF – Støtte til fodboldtur til Spanien
  • Østerbro IF – Støtte til fodboldtur til Irland
  • Bogense G & IF – Støtte til fodboldtur til Spanien
  • Brønderslev IF – Støtte til fodboldtur til Sverige
  • Nexø Boldklub – Støtte til fodboldtur til Italien
  • Møns FK – Støtte til fodboldtur til Holland
  • Nykøbing IF – Støtte til fodboldtur til Thyregod
  • Hadsten Sports Klub – Støtte til fodboldtur til Spanien
  • Søhus Stige BK – Støtte til fodboldtur til Italien
  • Team Viborg – Støtte til fodboldtur til Sverige