3F Liga-klubberne beholder licensen

Landets bedste kvindeklubber har ydet en kæmpe indsats for at leve op til licenskravene, og kan fortsætte deres virke i landets bedste række fra næste sæson, der også byder på en sammenlægning af to store Aarhus-klubber.

3F_liga_logo_500
Foto: fodboldbilleder.dk

Licensudvalget har i dag godkendt ansøgningerne fra otte klubber, der har ansøgt om licens til at spille fodbold på højeste plan.

Det betyder, at Brøndby IF, Fortuna Hjørring, KoldingQ, BSF, Vejle Boldklub, Skovbakken Kvindefodbold alle beholder deres licens til at spille 3F Liga-fodbold i næste sæson, mens Odense Q og Varde IF fra kvalifikationsligaen også har fået licens til at spille i 3F Ligaen efter sommerferien, hvis holdene kvalificerer sig på ny.

Ligesom sidste år er det altså alle ansøgere, der får tildelt licens til at spille med hvor det er rigtig sjovt – et resultat af klubbernes hårde arbejde for fortsat at udvikle kvindefodbolden i Danmark, siger Mette Bach Kjær, formand for kvindeelite i DBU.

”Klubberne arbejder benhårdt hver eneste dag, og det er tydeligt at se, at dansk kvindefodbold er på vej i den rigtige retning. Det er rigtig glædeligt, at klubberne kan fortsætte udviklingen og det gode spil i de bedste danske rækker,” siger Mette Bach Kjær.

To klubber – ét navn

I det midtjyske har Skovbakken Kvindefodbold og VSK Aarhus valgt at slå pjalterne sammen under samme navn. Fra 1. juli 2017 fusionerer de to klubber, og vil fremover fungere under fællesnavnet VSK Aarhus.

Du kan altid følge 3F Liga-klubberne på Facebook-siden og følge kampene live på Mycujoo.tv.


Log ind