MENU

Nyt fra formanden - november

Læs DBU formand, Jesper Møller, orientering på nogle af de aktuelle sager og emner i DBU og fodboldens verden



Efteråret går på hæld og vinteren nærmer sig med fuldt tryk på aktiviteterne, både på og udenfor banen. Med ønsket om alt godt til klubhold på alleniveauer til efterårets sidste kampe, sender jeg hermed de vigtigste nyheder og opdateringer. 


KVINDERNE OG U21 KLAR TIL EM
Stort tillykke til både U21-landsholdet og kvindelandsholdet, der begge har kvalificeret sig til EM-slutrunder i sommeren 2017 på meget flot vis.

Kvindelandsholdet vandt over arvefjenderne fra Sverige i fantastiske rammer på Viborg Stadion i slutningen af september og er klar til EM-slutrunden iHolland til sommer. Forberedelserne er godt i gang, senest med deltagelse i turnering i Kina.

Til EM skal vi møde Belgien, Holland og Norge og landstræner Niels Nielsen har allerede sat ambitionen om at vi skal gå videre fra gruppespillet. Detbliver spændende.
Der har også været Elite Round-lodtrækning hos de unge kvinder.

U19 er kommet i pulje med England, Tjekkiet og Tyrkiet og skal spille elite round-kampene til april i Tyrkiet.

U17-kvinderne er kommet i pulje med Norge, Bosnien og Wales og skal spille kampene i Bosnien til marts.

På herre-siden kvalificerede U21-landsholdet sig til EM allerede med et par kampe tilbage og alligevel bevarede holdet fokus til at vinde de sidste tokampe og gå ubesejret igennem hele kvalifikationen. Rigtigt flot. Holdet har spillet 0-0 mod Italien på udebane i en god træningskamp som førsteforberedelseskamp frem mod EM i Polen til sommer, så det bliver spændende at følge de mange talentfulde spillere.

Herre-A-landsholdet har fået en svær start på VM-kvalifikationen, særligt efter nederlaget til Montenegro i Parken. Med godt spil blev det til en god4-1-sejr over Kasakhstan forleden og nu er der igen mulighed for at spille med om de afgørende pladser i puljen. Næste kamp mod Rumænien i Bukarest bliverigen afgørende og vi gør klar til at heppe.

OG SUCCES I CHAMPIONS LEAGUE

Også på klubplan ser vi flotte resultater for dansk fodbold – både for herrer og kvinder.

Kvinderne fra både Brøndby og Fortuna Hjørring er nået helt frem til ottendedelsfinalerne i Champions League – hvor Brøndby tabte samlet til ManchesterCity og Fortuna Hjørring vandt begge kampe over italienske Brescia og nu skal spille kvartfinaler efter nytår. Stort tillykke til Fortuna – også med de 50år!

Herrerne fra FC København har gjort det godt i Champions League og har med en aktuel 3. plads i puljen gode muligheder for at gå videre, så der også ereuropæiske kampe efter nytår. Det er godt for FCK – og godt for hele dansk fodbold.

EURO2020-LOGO LANCERET
Logoet for den danske del af EURO2020 er blevet præsenteret til en stor fejring på Den Sorte Diamant i København med deltagelse af overborgmester FrankJensen, generalsekretær Theodore Theodoridis fra UEFA og stor del af DBU’s Repræsentantskab, der også var inviteret.

Præsentationen markerede starten på forberedelserne af de fire kampe under EM 2020, der skal afvikles i Parken i København. Som tidligere omtalt vil vi iDBU arbejde for at gøre EURO2020 til en fodboldfest for hele landet med arrangementer for spillere, frivillige og fans over hele landet, så alle får glædeaf en af de største sportsbegivenheder på dansk grund nogensinde. Arbejdet med at gøre det til en national fodboldfest er forankret i den styregruppe, derhar Ole Jacobsen, formand for DBU Sjælland, som formand. Samtidig er vi tæt på at ansætte en projektleder, der kan gå i gang med det store arbejde.

150 gæster så en professionel præsentation af det smukke logo, som har cirkelbroen som omdrejningspunkt, og hvor vi fik vist, at det danske bud er byggetop via et stærkt samspil mellem DBU og mange kompetente samarbejdspartnere.Læs mere om præsentationen her:

FEJRING AF 25 ÅR FOR 92-TRIUMFEN
Til sommer er det hele 25 år siden, at Lars Olsen og resten af holdet løftede EM-pokalen som bevis på den danske EM-triumf i juni 1992.

Det skal selvfølgelig fejres på alle mulige måder – med spillere, fans og frivillige i dansk fodbold. Vi er i fuld gang med at forberede fejringerne ogglæder os til at være nostalgiske i minderne om den største triumf for et dansk fodboldlandshold nogensinde.

Vi håber at fejre det med en venskabskamp i juni men også med arrangementer rundt omkring i landet. Derudover skal vi jo samme sommer til EM to gange –først med U21 i Polen og dernæst med kvindelandsholdet i Holland i august.

BESØG HOS VM-GULDVINDERNE
Den historiske EM-triumf i 1992 kom som bekendt efter en fantastisk 2-0 sejr over Tyskland, hvis fodboldforbund jeg netop har besøgt.

Til et flot arrangement i forbindelse med den tyske Bundestag, hvor kansler Angela Merkel, FIFA-præsident Gianni Infantino og andre store navne deltog, varder rig mulighed for at networke og samle inspiration til vore egne repræsentantskabsmøder. Den tyske formand Reinhard Grindel blev valgt for en 3-årigperiode, hvilket jeg naturligvis lykønskede ham med. Vi har et godt samarbejde, og jeg benyttede derfor også lejligheden til en snak om en revanchekamp fornederlaget til EM i 1992. Hvis de vanlige udfordringer med kampkalender etc kan gå op i en højere enhed, får vi formentlig en kamp mod VM-vinderne som delaf 25 års-fejringen til sommer.

DIF-MØDE OM UDLODNING
Der har været afholdt det årlige budgetmøde i DIF, hvor vi drøftede udlodningsmidler i forhold til danske spil. De politiske forhandlinger foregår stadigog de forventes afsluttet inden jul, dog med forbehold for eventuelt Folketingsvalg. Det er min vurdering, at forhandlingsresultatet under alleomstændigheder vil sikre som minimum det hidtidige beløb til DBU og dansk fodbold.

MARKANT FLERTAL BAG CEFERIN
Som I ved, blev slovenske Aleksander Ceferin valgt til UEFA’s nye præsident i forbindelse med UEFA’s ekstraordinære kongres den 7. september. Den klaresejr til Ceferin betyder, at han har fået et stærkt mandat til sin første formandsperiode, og det bliver interessant at følge, hvordan ambitionerne bliveromsat i praksis.

Under kongressen valgte UEFA’s medlemslande desuden UEFA’s første kvindelige repræsentant til det nye FIFA Council - her faldt valget på italienske EvelinaChristillin.

Endelig vil jeg gerne rose Divisionsforeningen for det tætte samarbejde i forbindelse med UEFA-kongressen, eftersom der jo, - som I ved, - var stor debatom ændringerne af Champions Leauge-formatet. Den gode forberedelse mellem DBU og Divisionsforeningen om pressemeddelelse, forberedelse afarbejdsgruppemøder mv. gjorde, at vi stod med en stærk fælles dansk stemme internt i UEFA i mod formatændringerne.

SPÆNDENDE BESØG HOS UEFA
Den 5. oktober var jeg inviteret til møde med UEFA’s nyvalgte formand, Aleksander Ceferin. På mødet diskuterede vi de næste skridt i UEFA’s fremtid.Særligt drejede det sig om udviklingen i de europæiske klubturneringer, særligt set i lyset af UEFA’s seneste ændring af Champions League formatet. Desudenfik vi mulighed for at drøfte ændringer i og forbedringer af good governance, compliance samt støtte til udvikling af fodbold i Grønland.Læs mere her

UEFA skal i forbindelse med den kommende ordinære kongres i Helsinki den 5. april 2017 vælge en lang række medlemmer til UEFA’s eksekutivkomité samtUEFA’s medlemmer af FIFA Council.

Som jeg tidligere har orienteret om, så drøfter den nordiske formandskreds - snarest muligt - strategien for nordiske kandidater til valg i enten UEFAeller FIFA. Mit udgangspunkt er, som også drøftet i bestyrelsen under diskussionerne om det nye Champions League-format, at vi fremadrettet skal prioriterekandidater, som har en aktiv rolle i de nationale forbund for dermed at sikre legitimiteten samt at de valgte kan stilles til demokratisk ansvar for deresbeslutninger.

OG SPÆNDENDE BESØG HOS FIFA
Efterfølgende var jeg den 6.-7. oktober på besøg i FIFA, hvor jeg fik mulighed for at møde en lang række nøglepersoner i FIFA’s administration.

Vi mødte blandt andet præsident Gianni Infantino og generalsekretær Fatma Samoura, den nye vice-generalsekretær Zvonimir Boban og den nye tekniske chef,Marco van Basten. Vi drøftede blandt meget andet følgende emner:

- FIFA Forward-programmet — om ambitionerne, målsætningerne og de økonomiske redskaber, som programmet giver medlemslandene,

- Governance og compliance - om hvordan FIFA skal styrke sin governance og få fastholdt tempo i reformerne af FIFA’s interne struktur, så demokrati ogåbenhed forbedres betragteligt.Læs mere her

- OL’s fodboldturnering og de sportslige problemer, der var i forbindelse med herreturneringen i form af kompliceret udtagelsesproces og en turnering afbegrænset sportslig kvalitet. Det er min forventning, at der nu sker en evalueringsproces mellem IOC og FIFA, så vi undgår en lignende situation i OL iTokyo 2020.

- Møde med FIFA’s compliance-enhed om den danske styrkeposition ift good governance og om, hvordan dette kan eksporteres til rundt om i verden,

- Drøftelser om Qatar og orientering om vores besøg dernede.Læs mere om FIFA-besøget her

AMBITIØST UDSPIL FRA INFANTINO
Gianni Infantino har lanceret sin store plan for FIFA’s fremtid, ’’FIFA 2.0: The Vision for the Future’’, der blandt andet rummer følgende tiltag:

- Investere samlet 4 mia. USD over de næste ti år til udvikling af fodbold i alle 211 medlemslande i FIFA Forward-programmet;

- Sætte ambitiøse mål for at få flere fodboldspillere rundt om i verden - i fremtiden skal 60 procent af verdens befolkning være spillere, trænere, dommereeller fans (i dag er tallet cirka 45 procent)

- At fordoble antallet af kvindelige spillere frem mod 2026, så der i alt er 60 mio. aktive, blandt andet gennem en samlet mulig investering imedlemslandene på i alt 315 mio. USD frem til 2026;
Læs den samlede plan her:

STUDIETUR TIL QATAR TAGER FORM
Som tidligere omtalt besluttede de nordiske fodboldformænd tilbage i februar at rejse til Qatar til november for at se og høre mere om forberedelserne tilVM i 2022. Vi er i fuld gang med at forberede programmet i tæt samarbejde med LO og Amnesty International, der begge har gode kontakter og meget viden omforholdene i Qatar. Vi er i dialog med de nationale myndigheder om at møde de rette personer og institutioner og dermed få mest muligt udbytte af turen.

I forbindelse med en video, hvor William Kvist og Tom Høgli fra FCK udtaler sig om forholdene i Qatar, har vi præciseret over for Qatar, at de pågældendenaturligvis har en grundlovssikret ytringsfrihed, og at vi i øvrigt deler bekymringerne over forholdene i Qatar, hvilket jeg også gentagne gange har givetudtryk for i medierne.

Under besøget hos FIFA holdt vi møde med Qatar-afdelingen og gav en orientering om turen. Vi har benyttet lejligheden til at udveksle synspunkter med Qatarom menneskerettigheder, kvinders retsstilling, arbejdstageres retsstilling samt good governance.

NY SAMARBEJDSAFTALE MED KINA
I den forgangne uge har jeg været i Kina som opfølgning på de indledende møder med det kinesiske fodboldforbund i juni i år. Den 25. oktober underskrev jegpå vegne af DBU således en såkaldt Memorandum of Understanding med Chinese Football Association.

Aftalen skal fungere som en hensigtserklæring og rammeaftale, der definerer de overordnede kommende samarbejdsområder mellem dansk og kinesisk fodbold.Særligt kommer vi til at samarbejde om udvikling af kinesisk breddefodbold, fodboldaktiviteter for børn samt ældre samt pige- og kvindefodbold. Vi vil ogsåløbende drøfte menneskerettigheder og good governance som vigtige dele af udviklingen af fodbold.Læs mere om aftalens indhold her

Parterne har frem til ni måneder efter aftalens indgåelse til at udmønte hensigtserklæringen i en endelig partnerskabsaftale.

Der bliver nu igangsat et administrativt arbejde i DBU, hvor formålet er at lave en konkret udmøntning af rammeaftalen, naturligvis med behørighensynstagen til DBU’s interne ressourcer.

KVINDEKOMMISSION I GANG
Vi har holdt det første møde med Helle Thorning-Schmidt som formand for den nye kvindekommission. Her har vi drøftet forventninger og møder i den nyekommission, der mødes for første gang lige efter nytår.
Samtidig har vi fået sammensat hele kommissionen med kompetente personer både fra fodboldens verden og fra andre sektorer og brancher. Vi er glade for, atså mange har lyst til at bidrage til at arbejde for at få flere piger og kvinder i dansk fodbold, både på og udenfor banen.

Netop kampen for kvindefodbold – og for kvindesport i det hele taget – har netop IOC’s ’Women & Sport Trophy’ til danske Majken Gilmartin, som viblandt andet kender fra Global Goals-projektet, som var en del af Women Deliver tidligere på året. Stort tillykke!

PLAN OM NYT FODBOLDCENTER
Ved seneste bestyrelsesmøde i DBU blev afholdt på SDU i Odense, hvor vi blev præsenteret for de ambitiøse planer om at etablere National Football CenterDenmark.

Arbejdet sker i et tæt samarbejde mellem tidligere U21-landstræner Keld Bordinggaard og Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, der netop har ansatprofessor Peter Krustrup, som vi kender fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. Projektet vil etablere et samlet center for forskningi fodbold, både i talentudvikling, frivillighed og i alle aspekter af dansk fodbold.

Vi fik en meget spændende præsentation af projektet og dets aktuelle situation og udfordringer. Vi har tidligere skrevet under på en støtte-erklæring fordet nye center og vil på næste bestyrelsesmøde drøfte, hvordan vi kan engagere os i de næste faser i forberedelserne.

FLERE BESØG HOS BORGMESTRE
Rækken af besøg hos klubber, kommuner og borgmestre over hele landet fortsætter med stor inspiration og udveksling af ideer og mulige samarbejdsprojekter.

I oktober har jeg været på besøg i Allerød Kommune samme med DBU Sjælland, hvor vi blandt andet hørte om den lokale klub, Lynge-Uggerløse Fodbold, og densarbejde med at få flere piger til at spille fodbold. Som et af flere tiltag har klubben valgt at male omklædningsrummet i friske farver – ikke lyserød –med højtalere og andet godt for at gøre det hyggeligere for pigerne. Det har haft stor succes og holdene kører nu altid tilbage til klubben efter udekampe,så pigerne kan bruge egne omklædningsrum.

Senest har vi underskrevet ny aftale med Nordfyns Kommune og besøgt borgmester Thomas Andresen og kommunaldirektør Niels Johannesen i Aabenraa Kommune.
Det er fantastisk at høre om gode oplevelser og erfaringer fra forskellige klubber og hjørner af landet. Det er de ideer, der kan være med til at udvikledansk fodbold i fremtiden.

NY FORMAND FOR DOMMERGRUPPE
Som bekendt valgte Claus Bo Larsen at stoppe som formand for dommer-gruppen tidligere på efteråret på grund af for mange opgaver.
Som afløser har DBU’s bestyrelse peget på den tidligere topdommer, Henrik Kragh, der har dømt ni år i Superligaen, og som har arbejdet med ledelse i hanscivile karriere de sidste 18. år. Henrik kender vi allerede som et dedikeret medlem af dommergruppen, og vi er sikre på, at han vi give en langsigtetforankring af dommergruppen. Jeg planlægger et opfølgningsmøde med Claus Bo Larsen.

ADGANGSKORT BLIVER DIGITALE
Når vinteren er overstået og forårssæsonen går i gang skal vi alle vænne os til, at vores partoutkort og adgangskort til divisionskampe over hele landetbliver digitale. Det betyder i praksis, at det ikke længere er nødvendigt at medbringe vores gamle plastikkort og at vi i stedet bare skal vise et digitaltadgangskort via vores login på DBU’s Fodbold App på mobiltelefonen. Dette gælder for alle indehavere af DBU’s partoutkort, Lokalunionernes adgangskort ogde særlige dommeradgangskort.

NYT FOKUS PÅ MATCHFIXING
Matchfixing er og bliver den største trussel mod moderne fodbold og idræt i det hele taget.
Det budskab er blevet understreget i denne uge, hvor en stor undersøgelse fra DIF viser, at hver femte idrætsudøver har kendskab til matchfixing i deresegen sportsgren. Det er høje tal og står i kontrast til et relativt begrænset antal anmeldte sager til vores fælles hotline.
Derfor er det altafgørende at sprede budskabet om, at enhver mistanke bør anmeldes, så det kan blive undersøgt og opklaret. Den opfordring gentager vi ikampagnen ’Stop Matchfixing – Sig Noget, Hvis Du Ser Noget’, som DBU og Divisionsforeningen deltager i sammen med Kulturministeriet, Danmarks Idrætsforbundog spiludbyderne. Kampagnen kører igen de næste måneder.

KOMMUNESTYREGRUPPE PÅ PLADS
Der er et stigende behov for øget samordning og koordinering af DBU’s mange aktiviteter rettet mod kommunerne. Derfor har bestyrelsen besluttet at nedsætteen overordnet kommunestyregruppe, der skal sikre en optimal samordning og koordinering af DBU’s mange aktiviteter målrettet kommunerne, så somVelfærdsalliancer, FIFA 11 for Health, Plads til Alle, Græs og Miljø samt projekter udviklet i samarbejde med kommunerne.
Styregruppen refererer til DBU’s bestyrelse og det forventes, at de eksisterende arbejds-/projektgrupper for de forskellige områder fortsætter deresarbejde. Gruppen består af interne personer i DBU og LU.

VOLDGIFTSSAG GENNEMFØRT
Tirsdag den 25 oktober blev der gennemført afhøringer ved DIF-Idrættens Højeste Appelinstans i den såkaldte voldgiftssag med Spillerforeningen.

Til mødet blev der afhørt en række administrative medarbejdere fra DBU samt fra Spillerforeningen.

Nu afventes, at kendelsen bliver afsat, formentlig den 22 november. Uanset udfaldet af sagen, er det godt og afgørende for vores kommercielle aktiviteterat få en endelig afklaring på de forskellige fortolkninger af principiel karakter, da det har betydning for de kommende aftaler.

Sideløbende med sagen har DBU’s administration god dialog direkte med landsholdsspillerne, både fra herre-A-landsholdet og kvinde-A-landsholdet med henblikpå de forestående forhandlinger om nye landsholdsaftaler.

BUDGET 2017
Vi er i fuld gang med at drøfte budget for 2017 i bestyrelsen og direktionen.
Vi arbejder på at være færdige inden jul og forventer – som tidligere – at kunne gå efter at præsentere et budget i balance.

NATIONAL SPORTSLIG VISION
Sidste efterår nedsatte DBU’s bestyrelse en arbejdsgruppe, der skulle se på fordelingen af opgaver og kompetencer mellem DBU og Divisionsforeningen, så vihar en struktur, der giver de bedst mulige betingelser for at udvikle professionel fodbold i Danmark. Sideløbende har vi analyseret og vurderet, hvordan vibedst fordeler opgaver og kompetencer mellem DBU og de seks Lokalunioner. Endelig har vi arbejdet med en ny talentudviklingsstrategi, idet der er enighedom at investere mere i dansk fodbold fremtid på alle niveauer, bredde og elite, piger og drenge, så vi sikrer gode klubhold og landshold på såvel kvinde-og herresiden også om 10, 15 og 20 år.

Der har været rigtigt gode og konstruktive drøftelser med de respektive parter samt dialog på tværs af hele landet.
Nu håber vi at kunne færdiggøre alle elementer i den samlede nationale sportslige vision inden udgangen af året, så vi kan komme videre med arbejdet ogmere detaljeret beskrivelse af de mange elementer.
I overensstemmelse med nærhedsprincippet ønsker vi at rykke tættere på DBU’s medlemmer og klubber ved at placere opgaver og beslutninger så tæt på dem, somde vedrører. Vi insisterer på en udvikling af alle dele af dansk fodbold, hvorfor den samlede vision bygger på sammenhængskraft og fællesskab som deabsolut bærende værdier i dansk fodbold.

MØDER MED REPRÆSENTANTSKAB
Som et udtryk for Bestyrelsens ønske om samarbejde, åbenhed og involvering har vi i de seneste måneder drøftet en række væsentlige emner på møder medRepræsentantskabsmedlemmerne. Det gælder både ift. den Politiske Kommissions arbejde og senest den Nationale Sportslige Vision. Jeg lytter mig til, at dethar været en succes, så det er absolut en model, vi vil arbejde videre med, så vi sikrer involvering og dialog også mellem de årlige møder.

Vi glæder os i det hele taget til snart at kunne fortælle mere om de aktuelle emner. Og ellers henviser jeg om mine aktiviteter i øvrigt som sædvanligt tilmin kalender.


Venlig Hilsen


Jesper Møller

 

Formandens kalender 5/9-18/11 2016



5/9

Møde med Ole Jacobsen i Brøndby, vedr. Euro 2020

5/9 Møde med Hans Mogensen i Brøndby, forberedelse hædersbevisningsgruppen
5/9 Steen Dahrups 25 års jubilæumsreception
 5/9 Møde med Christian Kofoed vedr. udviklingspulje mv.
5/9 Møde i DBU Udviklingspulje
6/9 Møde med Claus Thomsen, Divisionsforeningen
6/9 Telefonmøde med Erik Isager
6/9  Møde med Henrik Ravnild vedr. dommerøkonomi
6/9 U17 landskamp i Nakskov DK-Montenegro
6/9 DBU Lolland-Falster 110 års jubilæumsarrangement i Nakskov
7/9 Interne møder i Brøndby
7/9 UEFA præsidentkandidater og nordiske formænd i København
8/9 UEFA præsidentkandidater og nordiske formænd i København
9/9 Møde om UEFA og FIFA valg i Firenze
12/9 Møder og ekstraordinær UEFA kongres i Athen
13/9 Møder og ekstraordinær UEFA kongres i Athen
14/9 Møder og ekstraordinær UEFA kongres i Athen
15/9 Møder og ekstraordinær UEFA kongres i Athen
19/9 Møde med fundraiser, Henriette Varming, i København 
19/9 Nordic Grassroots konference i København
20/9 Officiel frokost på Rådhuset i Viborg
20/9 Danmark - Sverige i Viborg
21/9 Foredrag for Rotary i Hadsund
22/9 Møde med Andreas Høj og Kenneth Reeh, International strategi
22/9 Møde om velfærdsalliancer
22/9 Interview med Doublepass
22/9 Møde med DIF specialforbund i 60% klubben
23/9 Generalforsamling og bestyrelsesmøde i CCPA, Brøndby
26/9 Uddelingsmøde i Henrik Niss Mindefond, Nørhalne
28/9 Kommunekonference i Middelfart
29/9 Møde med LO om Qatar i København
29/9 Forberedelsesmøde med Claus Bretton-Meyer og KR, København
30/9 Foredrag for Holstebro Advokatforeningen, Kokkedal Slot, Brovst
30/9 Budgetmøde i DIF, Brøndby
1/10 Budgetmøde i DIF, Brøndby
4/10 Geneve
5/10 Møde med Aleksander Ceferin, UEFA
5/10 Middag med Kjetil Siem og Tokyo Sexwhale m.fl. i Zurich
6/10 Møde med præsident Gianni Infantino og generalsekretær Fatma Samoura
6/10  Møde med udviklingsafdelingen vedr. FIFA Forward-programmet
6/10 Møde med den juridiske afdeling vedrørende Grønland som fodboldnation
7/10  Møde med Zvonimir Boban, FIFA's nye vice-generalsekretær med ansvar for alle sportslige spørgsmål samt Marco van Basten, FIFA's tekniske chef - om DBU's internationale ambitioner, FIFA Forward mv.
7/10  Møde med FIFA's compliance-enhed om den danske styrkeposition i forhold til good governance og om, hvordan dette kan eksporteres rundt om i verden
7/10 Møde med FIFA's Qatar-afdeling - orientering om den kommende nordiske studietur til Qatar samt en generel briefing om forholdende frem mod VM 2022
7/10 Møde vedrørende FIFA Executive Football Summits
7/10 Polen-Danmark i Warszawa
8/10 Polen-Danmark i Warszawa
9/10 Polen-Danmark i Warszawa
10/10 Møde i Fodboldens Hus, Brøndby, vedr. Hall of Fame
11/10 Officiel middag med Montenegro i København
11/10 FU-møde i Brøndby
11/10 Møde med Henrik Brandt, IDAN
11/10  Danmark-Montenegro i Parken
12/10  Møde med Sine Heltberg i København 
12/10  Møde med Borgmester Michael Ziegler, Høje Taastrup
12/10 Møde i Hæderbevisningsgruppen, Brøndby
12/10  Møde i Udviklingspuljen
13/10 Møde med Danske Spil's støttemodtagere, DGI-Byen
13/10  Møde med advokat Peter Schønning og Kenneth Reeh om aftaler
13/10  Møde i BL med direktør Bent Madsen om puljer
13/10 Møde med Ole Jacobsen om EURO 2020
13/10  Møde med borgmester og klubber i Allerød
14/10 Åbning af Koldby Idrætspark. Thy
24/10  Transport Aalborg-Beijing
25/10  Møder med ambassade og CFA m.fl.
26/10  Møder med ambassade og CFA m.fl.
27/10  Transport Beijing-Aalborg
29/10  Bestyrelsesmøde Odense
31/10 Møde med Helle Thorning-Schmidt i København
31/10 Møde med de nordiske formænd i København
1/11 Lancering af Euro 2020 logo i Den Sorte Diamant
1/11 Møde med FLU vedr. aftaleforhold
1/11 Møde med Niels Nygaard, DIF, i Idrættens Hus
1/11 Møde med Kenneth Reeh og advokat Peter Schønning om aftaleforhold
2/11 Møde med Claus Bretton-Meyer
2/11 Møde med Kenneth Reeh
3/11 Det Tyske Forbunds Bundestag i Erfurt
4/11 Det Tyske Forbunds Bundestag i Erfurt
7/11 Møde med Viborgs borgmester, Torsten Nielsen, i Viborg
7/11 Møde med Amatør Formændenes Netværk i Aalborg
8/11 Møde med næstformændene, Bent Clausen og Thomas Christensen, i Kolding
8/11 Klubbesøg hos SGI i Esbjerg
9/11 Underskrivelse af Velfærdsalliance i Nordfyns Kommune i Bogense
9/11 Møde med borgmester og kommunaldirektør i Aabenraa Kommune
10/11 Møde med Nordea Fondens formand og direktør i København
10/11 Officiel middag med Kazakhstan på Københavns Rådhus
11/11 Møde med Kvindedivisionsforeningen i DBU
11/11 Møde med næstformændene, Claus Bretton-Meyer og Katja Moesgaard vedr. DBU A/S
11/11 FU-møde
11/11 Rundvisning for gæster på DBU
11/11 Danmark - Kazakhstan i Parken
14/11 Bestyrelsesmøde og generalforsamling i Royal League A/S
14/11 Møde i DBU Udvalg for professional fodbold
14/11 Møde i DBU Breddeudvalg
15/11 Officiel middag i Prag
15/11 Tjekkiet - Danmark
17/11 National Team Competition Committee i Nyon
18/11 National Team Competition Committee i Nyon




Log ind