U21: Kursen er sat mod EM

U21-landsholdet fik endnu tre point på kontoen efter en 3-1 sejr over Armenien og udbygger dermed føringen i EM-kvalifikationsgruppen.

Lucas_Andersen_trup_500
Foto: fodboldbilleder.dk


Danmark lagde som altid godt ud var spilstyrende fra første fløjt. Efter 13 minutters spil opstod den første chance til danskerne. Et hjørnespark bliver sendt ind i feltet af Andrew Hjulsager til Frederik Børsting, som desværre ikke får ordentlig ram på bolden, der går ved siden af mål.

Fem minutter senere opstår kampens hidtil største chance. Efter lidt klumpspil ender bolden hos Viktor Fischer, som er alene med målmanden, men desværre afslutter han lige på stolpen. 

Det pillede dog ikke modet fra Fischer. Efter 28 minutter bliver bolden spillet op til Viktor Fischer, som lidt heldigt får den med videre efter lidt bandespil med den armenske forsvarer. Fischer er igen helt alene med målmanden, men denne gang svigter præcisionen ikke. 1-0 til Danmark.

Målet gav danskerne et ekstra gear, og der gik ikke mere en to minutter før danskerne igen scorede. Mads ’Mini’ Pedersen sender bolden på tværs til Viktor Fischer på midten, der elegant sender den videre til Lucas Andersen, som slipper fri og scorer til 2-0.

Danskerne fortsatte og få minutter senere var det igen Fischer, som fik muligheden. Fischer får bolden og dribler forbi tre mand, så han igen kommer alene med målmanden. Desværre skyder han over mål. 

Selvom danskerne sad på alt spillet formåede armenerne alligevel at få bolden ned i den danske forsvarsende. Patrick Banggaard kommer lidt kluntet til at fælde en armener lige akkurat uden for feltet, men dommeren ser det, som om det sker i feltet og dømmer derfor straffe, som Malakyan udnytter og reducerer til 2-1.

Anden halvleg var generel mere stille end den første. Den første reelle chance kom først efter 64 minutter. Hjulsager spiller den fra kanten ind i feltet til Fischer, som sender den bagud i feltet til Lucas Andersen, der ikke rammer ordentligt.

Efterfølgende var det nogle mindre chancer til Danmark, men det var Armenerne, der til sidst pressede stærkt på for at få udligningen, mens danskerne havde svært ved at få spillet til at flyde ligeså godt som i første halvleg. 

Det blev dog ikke til noget seriøst fra armenernes side. Til gengæld får danskerne serveret et mål i sidste øjeblik. Hjulsager kommer fri på kanten og sender den ind i feltet, hvor en spiller  får foden på bolden. Ved første øjekast lignede det et selvmål, men det var Casper Nielsen, der blev noteret for målet. Dermed endte kampen 3-1 til Danmark, som dermed udbygger føringen i EM-kvalifikationspuljen med tre point ned til Rumænien på 2. pladsen, men dog har spillet en kamp mere end Danmark.


Kamprapport
Hold U21-landsholdet
Kamp Armenien - Danmark
Tid 29. marts 2016, kl. 19.00
Sted Republican Stadium, Yerevan
Status EM-kvalifikationskamp
Resultat 1-3
Tilskuere 1.014
Dommer Denis Scherbakov (BLR)
Linjedommere Andrei Getkov, Evgeni Romanov (BLR)
4. dommer Sergei Tsinkevich (BLR)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 Jeppe Højbjerg Esbjerg fB
2 Frederik Holst Brøndby IF
3 Pascal Gregor FC Nordsjælland
4 Patrick Banggaard
FC Midtjylland
6 Andreas Maxsø FC Nordsjælland
7 Andrew Hjulsager Brøndby IF
8 Christian Nørgaard
Brøndby IF
9 Viktor Fischer Ajax
10 Lucas Andersen Willem II
13 Mads 'Mini' Pedersen  FC Nordsjælland
17 Frederik Børsting  AaB 
Kampforløb
Min

Status

Spiller
28 Mål 1-0 Viktor Fischer
30 Mål 2-0 Lucas Andersen
35 Mål 2-1 (straffespark)  G. Malakyan 
84 Advarsel Mads Pedersen 
90+2 Mål 3-1 Casper Nielsen
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
73 14. Casper Nielsen, EfB Lucas Andersen
77 18. Emiliano Marcondes, FCN Viktor Fischer
88 5. Jakob Blåbjerg Mads Pedersen
Ikke benyttet
16 Thomas Hagelskjær AGF
11 Pione Sisto  FC Midtjylland 
12 Kristian Pedersen HB Køge
15 Mikkel Desler OB 

Log ind