U18 mod Montenegro

Jacob Rasmussen, der for nyligt er skiftet til tyske Schalke 04, er blandt de 18 spillere, som U18-landstræner Henrik Clausen har udtaget til to landskampe mod Montenegro i september måned i København



Mikkel Duelund har indtil videre spillet fem ungdomslandskampe og scoret et mål. Foto: www.fodboldbilleder.dk 

Montenegros U18-landshold besøger Danmark i slutningen af september, hvor de møder det danske U18-landshold den 23. september i Rødovre og to dage senere i Brønshøj.

På den baggrund udtog U18-landsholdets træner Henrik Clausen i dag truppen på 18- spillere til de to opgør, som primært er udtaget på baggrund af august måneds samling i Tilst, hvor Henrik Clausen havde 22 spillere til rådighed:

”Der er mange interessante spillere i årgangen, og de har fået en fin start, da de spillede på U17-landsholdet. Så det skal blive interessant at se, om de kan videreføre de positive tendenser,” siger Henrik Clausen, der dog må se bort fra nogle spillere.

"Der mangler en håndfuld spillere i denne trup blandt andre fire spillere, som har været med U19 i Norge, ligesom Markus Bay, Ajax, endnu ikke er helt på toppen. Men det ændrer ikke ved, at vi har det som en klar ambition at styre kampene mod Montenegro og samtidig vise den rigtige attitude i alle situationer," slutter den danske U18-landstræner.


Spiller Klub Født Pos U-kampe
Andreas Raahauge AC Horsens 29-06-1997 8/0
Thomas Gall FC Nordsjælland 09-11-1997 0/0
Alexander Munksgaard FC Midtjylland 13-12-1997 Fo 14/0
Benjamin Lund FC Nordsjælland 12-03-1997 Fo 2/0
Jacob Hansen Niklassen AGF 11-04-1997 Fo 2/0
Jacob Rasmussen FC Schalke 04 28-05-1997 Fo 20/0
Morten Rokkedal AaB 10-10-1997 Fo 11/0
Nicklas Halse Brøndby IF 03-05-1997 Fo 4/0
Casper Bruun Vejle BK 28-09-1997 Mi 0/0
Frederik Lauenborg Randers Freja 18-05-1997 Mi 4/0
Mathias Kristensen Esbjerg fB 21-03-1997 Mi 21/0
Sammy Skytte Silkeborg IF 20-02-1997 Mi 2/0
Emre Mor Lyngby BK 24-07-1997 An 9/0
Justin Shaibu HB Køge 28-10-1997 An 2/0
Kasper Dolberg Silkeborg IF 06-10-1997 An 15/6
Mads D. Thychosen FC Midtjylland 27-06-1997 An 18/4
Mikkel Duelund FC Midtjylland 29-06-1997 An 5/1
Mikkel Kallesøe Randers Freja 20-04-1997 An 5/1

Se U18-landsholdets program her

Følg U18-landsholdets på ungdomslandsholdenes facebookside

Log ind