Mindeord - Kaj Lauritsen

DBU og dansk fodbold har mistet en af sine ældste og mest erfarne personligheder. Tidligere mangeårigt bestyrelsesmedlem i DBU og tidligere formand for henholdsvis Lolland-Falsters Boldspil-Union og B 1901 Kaj Lauritsen er død godt en måned efter sin 90 års fødselsdag. Dermed har vi mistet en ildsjæl, som gennem en menneskealder har sat sit præg på dansk fodbold. Kaj modtog DBU’s Guldnål og DIFs Ærestegn for sin indsats, ligesom han var æresmedlem i både LFBU (nu DBU Lolland-Falster) samt B 1901.

Kaj Lauritsen begyndte sit fodboldliv i klubben B1901, hvor han var aktiv turneringsspiller som barn og voksen, hvor han spillede på klubbens hold i Danmarksturneringen. I alt var han aktiv fodboldspiller i hele 55 år. Inden da havde han allerede været aktiv i mange udvalg, grupper og bestyrelser i DBU. 

Helt tilbage i 1962 blev han valgt ind i DBU’s bestyrelse, som han var en del af i hele 32 år. Da han begyndte i DBU’s bestyrelse, var der blot tre ansatte i DBU’s administration. 

Sideløbende blev han valgt til formand for Lolland-Falster Boldunion (i dag DBU Lolland-Falster) og var fra 1971 til 1992 også formand for DBU’s ungdomsudvalg samt med i en række andre udvalg og grupper i DBU. Herudover har Kaj Lauritsen gennemgået en række af DBU’s træner- og dommeruddannelser og blev i 1981 tildelt DBU’s Guldnål som den første nogensinde fra Lolland-Falster. 

Som formand for DBU’s Ungdomsudvalg i godt 20 år har Kaj Lauritsen kæmpet for udviklingen i dansk ungdomsfodbold, både i bredden og i eliten. Han har set og heppet på mange hundrede ungdomslandskampe – helt til de senere år, hvor han fortsat var at finde på sidelinjen, når de unge danske fodboldspillere skulle spille. Som bestyrelsesmedlem i DBU har han – naturligvis også fulgt A-landsholdet, helt fra tiden med amatørspillere til de store triumfer i 1980erne og EM-guldet i 1992. 

Udover sin imponerende karriere i dansk fodbold, har Kaj Lauritsen arbejdet i Forsvaret, hvor han aftjente sin værnepligt ved Artilleriet og senere blev udnævnt til Løjtnant, Premierløjtnant, Kaptajn og sidst Major af reserven. I 1979 blev han tildelt en orden af Dronning Margrethe for sin tjeneste i Reserven. 

Disse utallige tillidsposter og hædersbevisninger bekræfter indtrykket af en personlighed udover det sædvanlige, men Kaj fremhævede desuden ofte, at det store engagement aldrig kunne være klaret uden hustruen Gerda og dygtige medarbejdere i smedefirmaet. Endvidere etablerede Kaj gennem 22 års samarbejde et tæt venskab med sin udvalgssekretær i DBU, Benny Jacobsen.

Personligt har jeg haft mange dejlige oplevelser i fodboldmæssig sammenhæng, hvor jeg lærte at påskønne Kajs menneskelige egenskaber og evnen til at skabe sociale relationer. Uanset om vi mødtes til Vejle-stævnerne eller til landskampe og guldnåle-arrangementer, var Kaj altid leveringsdygtig i en god historie eller glade minder.

Trods svigtende helbred på det seneste fulgte Kaj fortsat interesseret med i DBU’s udvikling, så vi fik en rigtig god fodboldsnak, da jeg havde mulighed for at besøge ham på sygehuset dagen før han døde. Ikke mindst tildelingen af EURO 2020 og U21-landsholdets gode præstationer gjorde ham glad.

Vi vil mindes Kaj med stor respekt og taknemmelighed. Han var en god kammerat, der gjorde en forskel for dansk fodbold.

Vore varmeste tanker går til Kajs familie, som nu må føle et stort savn.

Æret være Kajs minde.

Jesper Møller
Dansk Boldspil-Union
Formand 



Log ind