Historisk sejr over USA

ALGARVE CUP: De danske kvinder skrev historie med en 5-3 sejr over de olympiske mestre fra USA og nr. 1 på verdensranglisten.

Den havde alt – kampen mellem USA og Danmark!

Masser af spænding, drama – og ikke mindst mål. Det blev faktisk til hele otte styks af slagsen og heldigvis set med de rød-hvide briller var fem af dem danske, endda scoret af fem forskellige målscorere. Og det er faktisk første gang at der scores hele fem mål mod USA i en international kamp.

En anden statistik - inden dagens kamp skulle man helt tilbage til 2004, før Danmark senest havde vundet en kamp over nr. 1 på verdensranglisten og de regerende olympiske mestre fra USA  - og helt tilbage til 1995, hvis man taler om ved Algarve Cup – en modstander, de danske kvinder inden dagens opgør ved Algarve Cup havde mødt 24 gange før - og altså kun vundet over fire gange. Indtil 10 marts 2014.

De danske kvinder ville det dog anderledes denne mandag – godt hjulpet på vej af en offensiv taktik, der ganske enkelt synes at gøre især i første halvleg de fysisk stærke amerikanere til statister i en dansk opvisning.

Masser af angreb, gode omstillinger og hurtighed var opskriften på en effektiv dansk første halvleg. Efter 23 minutter kunne Nils Nielsen og resten af holdet således juble over endelig at få hul på målbylden med et flot mål af Katrine Veje. Kort efter kunne Danmark igen juble – Nadia Nadim sparker efter endnu et vellykket dansk angreb bolden i mål – 2-0 efter 35 minutter. Amerikanerne virker rådvilde og har svært ved at dæmme op for den dansk offensiv, der sprudler – både på midtbanen og på kanterne.

Det udnytter et veloplagt dansk hold - denne gang et debutmål af Simone Boye efter et præcist hjørnespark af Nanna Christiansen, der rammer Simone Boye perfekt og 3-0 til Danmark. En stilling, der holder til pausen.

Hør Simone Boyes reaktion her

Pausen gjorde amerikanerne godt, der kommer noget bedre ud til anden halvleg. Og der går også kun fem minutter inden reduceringen falder - Christen Press til 1-3.

Selv om danskerne går lidt ned i tempo skorter det ikke på forsøg – og kun 10 minutter senere er der igen grund til rød-hvid jubel både i Portugal og hjemme foran skærmen – Johanna Rasmussen i en flot kombination med Katrine Veje.

Desværre er der anledning til jubel den modsatte vej, da Sydney Leroux reducerer blot minuttet efter og USA synes at få mere energi, mens trætheden hos danskerne bliver mere synligt som stadionuret tikker og med 20 minutter igen er det Megan Rapinoe, der er på pletten og reducerer til 3-4. 

Det brænder på i de sidste 20 minutter foran det danske mål, og her får Cecilie Breil i det danske mål travlt med at holde Danmark inde i kampen.  Der kæmpes, fightes og forsvares i den portugisiske eftermiddagsvarme, efter at det amerikanske offensive artilleri for alvor forsøger med flere angreb højt oppe på banen.Men det er Danmark, der kan juble højst til sidst – både da Karoline Smidt scorer til 5-3, og da slutfløjtet lyder.

Danmark vinder sin første kamp på Algarve – en kamp, der både gav debutmål og en debutant i Simone Hagelskjær, der bestemt kunne være sin indsats bekendt. Danmark ender som nummer tre i gruppen over netop USA. Danmark spiller onsdag placeringskamp.


Hør landstræner Nils Nielsens reaktion her

Kamprapport

 

Hold

Kvindelandsholdet

 

Kamp

USA - Danmark

 

Tid

10. marts 2014 kl. 14:40

 

Sted

Estadio Muncipal de Albufeira, Albufeira, Portugal

 

Status

Algarve Cup

 

Resultat

3-5 (0-3)

 

Tilskuere

236

 

Dommer

Riem Hussein (GER)

 

Linjedommere

Christina Biehl (GER) og Michelle O’Neil (IRL)

4. Dommer: Stephanie Frappart (FRA)

 

Startopstillingen

 

Nr

Spiller

Klub

 

1

Stina Lykke Petersen (GK)

FCR 2001 Duisburg

 

2

Simone Boye Sørensen

Brøndby IF

 

4

Sofie Junge Pedersen

Fortuna Hjørring

 

6

Mariann Gajhede Knudsen ©

Linköpings FC

 

7

Sanne Troelsgaard

Brøndby IF

 

8

Theresa Nielsen

Brøndby IF

 

9

Nanna Christiansen

B93/HIK/Skjold

 

10

Nadia Nadim

Fortuna Hjørring

 

11

Katrine Veje

Brøndby IF

 

13

Johanna B. Rasmussen

Kristianstads DFF

 

19

Julie Trustrup Jensen

Brøndby IF

 

Ind- og udskiftninger

 

Min

Ind

Ud

46

Simone Hagelskjaer, 18. IK Skovbakken

Sanne Troelsgaard, 7

46

Line Sigvardsen Jensen, 3. Fortuna Hjørring

Julie Trustrup Jensen, 17

46

Cecilie Breil Sørensen, 16. B93/HIK/Skjold

Stina Lykke Petersen, 1

69

Louise Kristiansen, 12. Brøndby IF

Simone BoyeSørensen, 2

77

Karoline Smidt Nielsen, 14. Fortuna Hjørring

Nanna Christiansen, 9

88

Lotte Troelsgaard, 15. KoldingQ

Johanna Rasmussen, 13

Min

Mål/kort

Navn

23

0-1 (til dk)

Katrine Veje, 11

35

0-2

Nadia Nadim, 10

39

0-3

Simone Boye, 2

51

1-3

Christine Press, 23

62

1-4

Johanna Rasmussen, 13

63

2-4

Sydney Leroux, 2

68

3-4

Megan Rapinoe, 15

84

Gult kort

Johanna Rasmussen, 13

87

Gult kort

Carli Lloyd, 10

93

3-5

Karoline Smidt Nielsen, 14

Ikke benyttet

 

Nr.

Navn

Klub

5

Tenna Bendtsen

Vildbjerg

17

Camilla Kur Larsen

Fortuna Hjørring

20

Julie Tavlo Petersson

Brøndby IF


Log ind