MENU

Mindeord om Richard Møller Nielsen

DBU’s generalsekretær fra august 1988 til udgangen af 2013, Jim Stjerne Hansen, ansatte og arbejdede tæt sammen med tidligere og nu afdøde landstræner Richard Møller Nielsen i hans seks år som landstræner. Vi bringer her Jim Stjerne Hansens mindeord om hans tidligere, nære kollega.


Jim Stjerne Hansen med tidligere landstræner Richard Møller Nielsen og tidligere anfører Lars Olsen ved optagelsen af Europamestrene som de første medlemmer af Fodboldens Hall of Fame den 1. oktober 2008. Foto: fodboldbilleder.dk

 

”Med tidligere landstræner Richard Møller Nielsens død har dansk fodbold mistet en af sine mest markante og succesrige personligheder gennem tiderne.

Richard var som aktiv spiller meget talentfuld og opnåede to A-landskampe inden en alvorlig knæskade tvang ham til at opgive karrieren som spiller og kaste sig over trænergerningen.

Da Richard i 1990 efter en periode med flotte resultater som klubtræner og træner for såvel U21-landsholdet som det olympiske hold og et noget uheldigt ansættelsesforløb kunne indtræde i jobbet som dansk landstræner, som han ikke lagde skjul på var et ønskejob for ham, blev både ansættelsen og hans arbejde i en lang periode genstand for en del kritik fra flere medier og dele af fodboldverdenen.

Det var uforståeligt, og der er ikke tvivl om, at det gjorde umådelig ondt på Richard, selv om han udadtil forsøgte at ignorere kritikken og fortsætte sit flittige og målrettede arbejde på at fastholde det danske landshold i den europæiske top efter de gyldne 1980’ere med Sepp Piontek som landstræner og Richard som hans loyale og dygtige assistent.

Richard var en meget flittig og vidende træner, der i årene som landstræner konstant var på farten i ind- og udland for at holde sig løbende orienteret om landsholdsemnernes form og udvikling. Hans forberedelser til en landskamp og herunder hans kortlægning af modstandernes styrker og specielt svagheder var en væsentlig årsag til de gode resultater, han opnåede.

At Richard skulle opnå sin allerstørste triumf som træner med et hold, som mødte delvis utrænet og meget lidt forberedt til opgaven, da Danmark i 1992 med ti dages varsel blev bedt om at indtage pladsen i EM-slutrunden, er derfor lidt af et paradoks.

Under EM-slutrunden i 1992 måtte Richard imidlertid vise andre af de egenskaber, som gjorde ham til en både vellidt og speciel træner for spillerne. Hans mandskabspleje og forberedelserne til kampene blev tilpasset til noget anderledes situation, landsholdet befandt sig i, og hans evne til at se optimistisk og lyst på tingene og hans lune glimt i øjet, efter han havde irettesat eller instrueret en spiller, vil blive husket af alle, der var med truppen i Sverige, og fik en altafgørende betydning for resultatet.

Efter triumfen ved Europa Mesterskabet i Sverige forsøgte Richard at nedtone sin egen betydning for præstationen, men der er ingen tvivl om, at han var ved at sprænges af stolthed over at have sat alle sine kritikere på plads og bragt dansk fodbold den største triumf nogensinde med en præstation, som bliver meget svær at overgå.

At han i året 1992 blev kåret til Årets Træner i Europa, men ikke som Årets Træner i Danmark, og at landsholdet ikke blev kåret til Årets Sportsnavn i Danmark samme år, overraskede og skuffede ham dybt, men typisk for Richard holdt han sin skuffelse i en snæver kreds og gav aldrig offentligt udtryk for den.

Efter tiden som landstræner i Danmark blev Richard landstræner i Finland i fire år og derefter i Israel, og begge steder gik han ydmygt til opgaven og udførte et arbejde, som efterlod dyb respekt og anerkendelse i de to fodboldforbund, som begge tillægger Richard en stor del af æren for, at deres landsholdsfodbold kom ind i en meget positiv udvikling uanset, at det ikke lykkedes at kvalificere de to lande til deres første slutrundedeltagelse.

Anerkendelsen og respekten i de to lande var og er så stor, at Richard følte, at den oversteg den anerkendelse og respekt, han opnåede i Danmark trods sine indlysende resultater med landsholdet.

Richard Møller Nielsen vandt mange kampe som både spiller og træner, og han vil blive husket som en af landets absolut bedste trænere gennem tiderne og som den mest succesrige.

Den sidste kamp – kampen mod en kræftsygdom – tabte fighteren Richard efter trekvart års kamp. Når Europamestrene, på initiativ fra Richard, samles én gang om året må vi nu undvære Richard og hans muntre historier fra de uforglemmelige dage i juni 1992. Richard vil blive savnet, men vi vil med taknemmelighed mindes de mange store oplevelser, vi fik med ham.

Vore tanker går til familien og specielt til Jonna, Richards livsledsager, store fan og uundværlige støtte gennem et langt og virksomt liv.

Æret være Richard Møller Nielsens minde.”


Jim Stjerne Hansen

 

Jim Stjerne Hansen var generalsekretær i DBU fra august 1988 til december 2013.

Efter et flertal i DBU’s bestyrelse i foråret 1990 havde besluttet men forgæves forsøgt at tilknytte den tyske træner, Horst Wohlers, som ny landstræner efter Sepp Piontek, bad et flertal i DBU’s forretningsudvalg generalsekretæren sikre en aftale med Richard Møller Nielsen.

Det blev til en fireårig aftale, som i 1993 blev forlænget med yderligere to år til og med EM-slutrunden i 1996, og dermed et tæt samarbejde mellem landstræneren og hans nærmeste foresatte gennem seks år.

Jim Stjerne Hansen er desværre forhindret i at deltage i Richard Møller Nielsens bisættelse, idet han er bortrejst på opgaver for det internationale fodboldforbund, FIFA, i Brasilien den kommende uge. 

 

 

Log ind