Billetinformation om EM-udsættelse

Fanarrangement

UEFA HAR TIRSDAG DEN 17. MARTS UDSKUDT EM TIL SOMMEREN 2021

Mange danske fans har allerede sikret sig billet til den nu udsatte slutrunde. Vi opdaterer med seneste nyt om billetinformationer herinde. 
Vi vil gerne understrege, at billetsalget håndteres af UEFA. Det vil derfor også være UEFA, der har ansvaret for eventuelle ændringer i billetsituationen. DBU kan kun videreformidle retningslinjer fra UEFA.

Hold dig orienteret ved UEFA her

Har du derfor spørgsmål, skal du kontakte UEFA her

SPØRGSMÅL OG SVAR PÅ DET UDSATTE EM

Hvad gør jeg med mine billetter?+

Du afventer situationen indtil du får besked direkte fra UEFA via mail. 

UEFA har meddelt at billetkøbere til EM 2020, beholder deres billet til det udsatte EM i 2021.

UEFA har ansvaret for billetsalget til EM. Har du spørgsmål angående dine billetter, skal du derfor kontakte UEFA.

Hvis man har billet til EURO 2020, gælder den samme billet så til de udskudte kampe?+

UEFA har meddelt , at købte billetter til det nu udsatte EM stadig er gyldige til turneringen i 2021. UEFA har det forbehold, at det først definitivt kan bekræftes, når det samlede kampprogram for det udsatte EM er færdiggjort.

Såfremt det er muligt, vil DBU derfor fastholde den billetfordeling, der blev foretaget i billetsalgets 2. fase. Her kunne kun fanklubmedlemmer købe billet

(Salgsperiode fra 4. december  til 18. december)

Tag kontakt direkte til UEFA, hvis du har opfølgende spørgsmål.

Kan jeg få refunderet mine billetter?+

UEFA har meldt ud, at alle billetkøbere, som ikke kan deltage i EM i 2021, får mulighed for at få refunderet det fulde beløb for billetterne. 

UEFA har meddelt, at billetkøbere gerne må vente med at kontakte dem om refundering, til det endelige kampprogram for den udsatte EM-turnering er fastlagt.

Efter offentliggørelsen af det nye kampprogram vil UEFA kunne returnere dine billetter og få refunderet hele billetprisen, hvis du ikke har mulighed for at overvære den udsatte turnering. 

Kampprogrammet forventes at blive fastlagt i maj 2020. Deadline for refusion af billetter er den 26. maj 2020. 

Læs mere her

Jeg kan/vil ikke deltage i et udskudt EM. Hvordan videresælger jeg min billet?+

Hvis du ved med sikkerhed allerede nu, at du ikke kan deltage ved EM i 2021, så returner dine billetter her

Hvordan forholder jeg mig til de øvrige omkostninger jeg har haft til transport og hotel?+

Vi kan desværre kun henvise vores fans til selv at undersøge mulighederne for afbestilling/refusion af evt. øvrige rejseomkostninger hos de rejseselskaber/hoteller/flyselskaber, I har bestilt sådanne ydelser hos, eller hos jeres respektive rejseforsikringsselskaber.

Forbrugerrådet har lavet en fin guide i forhold til dine rettigheder angående refusion af transport og hotel. Læs mere her

Får jeg automatisk besked fra UEFA om billetsituationen?+

UEFA vil løbende sende relevant information på mail til billetkøbere. 

Har du, mod vores anbefalinger,  købt billetter til EM af 3. mand (rejseselskaber, eventbureauer, private, osv.), så skal du kontakte disse direkte, da det vil være dem, som vil blive kontaktet af UEFA.

Du kan læse pressemeddelelsen om udskydelse af EM til sommeren 2021 HER